Virksomhedsfilosofi

Klinikkens formål er at afhjælpe vores patienters smerter, andre gener og funktionsbesvær. Vi er et team der er dybt dedikeret til det vi gør og vi bruger alle hovedparten af vores liv på denne opgave. Vores “benjamin” er uddannet elev på klinikken og har været hos os i 4 år. Resten af teamet har været her i 17,17, 26 & 33 år

Klinikken har eksisteret i 33år hvor vi har behandlet og hjulpet rigtig mange.

Samtidig skal klinikken drives i etisk ordentlighed, dvs. rigtige behandlingsprincipper, at man menneskeligt behandler sine medmennesker værdigt. Der skal også være professionel ordentlighed, såsom rene instrumenter og meget andet.  Vi opfører os korrekt i forhold til miljø og udviser ansvar i forhold til det samfund vi indgår i. Det er en stor opgave som hele teamet fælles arbejder for. Vi er alle motiverede professionelle og holder lille daglig briefing og jævnlige møder, for at sikre god kvalitet i alle processer.

Hvis behandlinger ikke lykkes, skal man også håndtere den sag korrekt og vi yder derfor udstrakt service og garanti.

 

Kvalitetskontrol er en måde at sikre konstant ensartet og høj kvalitet. I virkeligheden er det summen af hver enkelt medarbejders omhu, der tæller. Hele tiden. Kontrol og dokumentation er godt, men det er i sidste ende summen af hver enkeltes indsats – hele tiden.

Af kvalitetssikringstiltag kan nævnes:

Sporeprøver: månedligt får vi testet vores steriliseringsmetoder af Statens Serum institut.

Kemisk sterilisationskontrol: dagligt foretager vi sterilitets kontrol.

Materiale kontrol af sterilitet: alt pakkes i indpakninger der har indikatorer for at instrumenterne er steriliseret.

Termisk kontrol: daglig kontrol af opbevaringstemperatur af vores materialer.

Røntgenkonstans kontrol: Prøve og opbevaring af tests af røntgen apparatur.

Sikring af persondata: Vi har automatisk backup af alle transaktioner og respons på at det er foretaget. Flere gange dagligt. Ingen personfølsomme informationer må forekomme i offentlige tilgængelige rum.

og meget, meget mere…