Årsagsforhold – Behandling
Interessen omkring tinnitus er i dag tiltagende, og antallet af rapporter om enkelt cases er mangfoldige. Årsagerne til lidelsen kan være mange, og må endnu anses for at være utilstrækkeligt belyst.
Oplevelsen af lyd, uden påviselig ydre støjkilde, kan have mange årsager. Nærmest er patologiske tilstande i det indre øre, såvel i buegangene som i sneglen, hovedtraume, forhøjet blodtryk samt vasculære forstyrrelser, ligesom visse farmaka tilsyneladende kan forårsage tinnitus.
Endvidere kan visse neurologiske og intern medicinske lidelser være årsag til tinnitus. Høretab øger risikoen for tinnitus, ofte kendes årsagen ikke.
Hos visse patienter kan øresusen konstateres objektivt. Hos mange mennesker forekommer en vis svag baggrundsstøj Hyppigheden angives varierende alt efter undersøgelsesmåde mv. ca. 1/3 af en større undersøgt gruppe har oplevet tinnitus. 0,5% af befolkningen føler deres tilværelse påvirket heraf. Tinnitus kan ramme alle, men lidelsens hyppighed tiltager med alderen.
For den enkelte, der er ramt af tinnitus, kan belastningen variere over tid, ligesom tilstandens påvirkelighed kan være varierende. Nærværende indledende undersøgelse er lavet ud fra antagelsen af, at årsagen kan ligge i belastninger af pericranielle muskler, kæbeled med tilhørende muskler samt holdning. Det vil sige med baggrund i 5. hjernenerve (n. trigeminus) og plexus cervicalis.
M.pterygoideus lateralis, discus temporo mandibularis, capitulum mandibularis, samt capitulum mallei er tæt forbundet udviklingsmæssigt.
Dette afspejles anatomisk, onto- og fylogentisk, neurologisk m.v. Belastningslidelser/degenerationer i kæbeleddet kan via nerve auriculoterrtporalis opfattes som et øreproblem, ligesom sensoriske stimuli fra omgivende muskler;her specielt m. pterygoideus lat. kan opfattes som otologiske lydgener. Hele det cervico-cranielle komplex er tæt forbundet, såvel neurologisk som funktionelt, hvilket tydeligt aflæses ved Menieres syndrom, hvor tinnitus ofte fore kommer i forbindelse med balanceproblemer.
Ud fra ovennævnte betragtninger besluttede vi at igangsætte en diagnostisk udredning og behandling med allerede kendte metoder af en række patienter, der led af tinnitus i en sådan grad, at de søg te behandling herfor. Nærværende forfattere har ikke kendskab til redegørelse for tidligere forsøg på at behandle tilstanden funktionskorrigerende.
I det følgende redegøres for en indledende undersøgelse af effekten af en kombineret fysiurgisk og bidfunktionel behandling af en række patienter.
Til undersøgelsen udvalgtes henviste patienter, der opfyldte følgende betingelser:
- Tinnitus som patientens hovedproblem.
- Tinnitus, der ikke havde en erkendbar årsag til tilstanden.
- Tinnitus der mærkbart forværredes, f.eks. ved tygning, sammen bid, mandibulær uro og holdningspåvirkninger. Ligeledes kan ro og afslapning påvirke situationen.
- Bidfunktionelt skulle der kunne konstateres evt. ledlidelser, samt for alle patienter symptomer fra pericranielle muskler og kæbemuskulatur, minimum score 2 efter TTS (Total Tenderness score)
Patienterne orienteredes om, at de indgik i en klinisk undersøgelse og orienteredes om, at prognosen med henblik på tinnitus var dubiøs. Andre samtidigt forekommende subjektive og objektive funds behandling og prognose blev ligeledes oplyst.
Af inclusionskriterier opfyldte 19 kravene og af disse ønskede 11 at deltage.
Patienterne behandledes simultant bidfunktionelt og fysiurgisk, efter gængse accepterede behandlingsprincipper.
Da der udelukkende var tale om subjektive tinnitus problemer blev resultatet vurderet ved kontrolundersøgelse, hvorvidt tilstanden var uforandret, forværret, bedret eller symptomfri. Spørgsmålet blev stillet i starten af kontrolkonsultationerne for at undgå interpersonel påvirkning. Kontrolperioden strakte sig fra 6-18 måneder fra behandlingens afslutning.
Af de 11 patienter angav 7 en klar bedring, 2 var uden gener, 5 gav udtryk for mærkbar bedring, medens tilstanden hos 4 var uforandret ved kontrol.
Behandlingsresultaterne af øvrige bidfunktions symptomer viste stor variation. Specielt respons indenfor arthroser og spændings typehovedpine. Disse blev overordnet vurderet; ved kontrol efter afsluttet behandling, angav 6 at være symptomfri, 3 at de var bedre, indenfor arthroser og spændingstype hovedpine. Disse blev over ordnet vurderet; ved kontrol efter afsluttet behandling angav 6 at være symptomffi, 3 at de var bedre, og 2 at tilstanden var uforandret. TTS var blevet mindre hos 9 patienter, hos en var det uforandret og hos en forværret.
Konklusionen må være, at der ud fra resultaterne af vore iagttagelser er rimelig grund til at foretage mere omfattende undersøgelser af årsagsforholdet til tinnitus samt effekten af kombineret bidfunktions- og fysiurgisk behandling af visse typer tinnitus, idet vi hos adskillige patienter med denne behandlings kombination kunne konstatere en tydelig bedring af tilstanden.