Publiceret i “Abstrakt”, 1983 i Göteborg
Per Stylvig & E. Møller, Institut for bidfunktionslære m.n., Københavns Tandlægehøjskole og afdelingen for tand-, mund- og kæbesygdomme, Rigshospitalet, Dk-2100, København, Danmark.
Formål
Redegørelse for medicinforbruget hos patienter med funktionsforstyrrelser i tyggeapparatet og dertil relaterede smerter.
Materiale og metode
Baseret på journalerne blev medicinforbruget registreret hos 61 patienter med funktionsforstyrrelser i tyggeapparatet, 334 fortløbende indskrevet på instituttet (4 mænd, 30 kvinder, 9-16 år) og 27 tilfældigt udvalgte fra Rigshospitalets afd. f. tand-, mund- og kæbesygdomme (5 mænd, 22 kvinder, 13-69 år). Kontrolgruppe var 28 patienter uden funktionsforstyrrelser og smerter (7 mænd, 21 kvinder, 8-71 år) udspurgt ved visitationsafdelingen, Københavns Tandlægehøjskole. Opdelt i grupperne (a)
svage analgetika, (b) stærke analgetika, (c) muskel-relaxantia/anxiolytika og (d) andet blev medicinforbruget relateret til henvisningsårsagen og diagnose.
Resultater
Medicinforbruget totalt (RH: 70%, KTH: 56%, KTR: 40%) og af de relevante terapeutiske klasser (RH: 59%, KTH: 44%, KTR: 36%) var størst hos patienter med funktionsforstyrrelser. I forhold til henvisningsårsagen brugtes lidt flere svagere analgetika ved smertetilstande (58%) end ved ledsymptomer (48%). I relation til den endelige diagnose var indtagelse af svagere analgetika hyppigere ved myoser (54%) end ved ledlidelser (27-35%), hvor de til gengæld hos flere var suppleret fra de andre terapeutiske klasser (48-57%) end anvendt alene (38%).
Konklusion
Patienter med funktionsforstyrrelser havde større medicinforbrug end kontrolgruppen med en vis præparatforskel mellem muskel- og ledlidelser.