Bidfunktion

Du er her:   Hjem > For patienter

For patienter

Herunder kan du læse om:

Undersøgelse og diagnostik

Undersøgelse og diagnostik:

Det er afgørende for succes at man ved hvad man arbejder med. Så korrekt udredning og diagnostik er forudsætningen for at lave gode ordentlige, holdbare behandlinger.

Hvis der er tale om enkle problemstillinger f eks at man har skadet en muskel for nylig, så er udredningen let og ukompliceret. Modsat er langvarige problemstillinger med flere forhold ofte mere omfattende at udrede.

Kæbeleddets forskellige elementer, såsom ledkapsel, menisk/discus, muskler og sener der styrer leddet, bør undersøges og vurderes.

Musklerne er ofte påvirkede, idet de er ansvarlige for holdning og funktion. Både på lokalt niveau i ansigtet, men også de større, på f eks hals og skulder. Det er halsens muskler der bevæger kæben, og disse muskler fastholdes igen af skuldermuskulaturen. Der er således ofte en gensidig påvirkning af skuldre- og kæbe-funktion. Det er endvidere væsentlig at konstatere hvor meget selve musklerne har taget skade, er selve vævet påvirket og hvor meget bedre kan det blive. Hvis man kan bryde "fejl mønstre" og få restitueret muskelvævet, så er grundlaget for bedre forhold forøget.

Man kan også sige at det handler om at fastlægge: 1) hvor "medtagene" musklerne er, samt 2) hvordan fungerer "styreprogrammet, der får musklerne til at blive dårlige. 3) hvordan var det før man blev syg og/eller 4)  hvor er den mest hensigtsmæssige funktionsmåde af kroppen. Hertil har man også 5) brug for at finde ud af hvordan nervesystemmet "vurderer" disse påvirkninger. Er der 6) andre forhold i spil f eks skæv ryg, eller nakkeskader som påvirker. Behandlingsplanlægningen indeholder så overvejelser over hvordan bedrer og optimerer vi så disse forhold.

Tænderne er også af betydning. Hvis man kun tygger i den ene side, kan man sammenligne det med at man kun gik på det ene ben, så er en overbelastning sandsynlig. Det kan også være at tænderne ikke passer rigtigt sammen på anden måde. Nøje udredning af tænderne er således af vigtighed.

Tænderne passer måske fint sammen, men musklerne arbejder i "forkerte" eller "uhensigtsmæssige" stillinger, så er der et "misfit" som kan resultere i gener: musklerne får arvæv og smerter eller tænderne bliver vredet løse.

Hvordan er funktionen af tyggeapparatet, uden tandkontakt? Spænder man omkring mundåbningen eller andre steder ?  Er tungebånd for korte eller for lange. Laver man bevægelser med kæberne, som kræver brug af afstøttende muskler, både i ansigtet,  og i halsen og skulderregionen.

Hvis man har ondt længe går man ofte og spænder op, også i andre områder, f eks ryg eller lænd / hofte. Hvis disse " påførte og vedligeholdende" opspændinger elemineres, får man ofte et mere langtidsholdbart resultat, ligesom man forhåbentlig mærker de bedre kropsforhold. Derfor kan det også have betydning at se på hele kroppen, er man "vind og skæv" eller har en fod- eller knæ-skade kan det "vride" og opspænde kroppen, således man vedligeholder spændinger.

Mange flere undersøgelses forhold findes og afhænger af situationen. Generel kropsløshed ( hypermobilitet ). Natlige funktioner f eks presser eller skærer man tænder - hvor meget og hvor længe ? Dette kan vi måle ambulant og nogen gange behandle ambulant. Sovestillinger har betydning. Neurologiske tests kan også være relevante ved kroniske smerter og eller ændrede følelser. Billeddiagnostik, f eks røntgen eller MR og CT scanninger er anden relativ hyppig supplerende tiltag, ved f eks ledlidelser.

Alt ialt handler det om at samle den relevante information og finde ud af hvilke muligheder for at behandle lidelsen. Patienten skal så vide hvad det handler om og så have lov at vælge hvilke tiltag han/hun ønsker.

Masser af forhold kan man afklare relativt hurtigt, men mange kræver nøje udredning og behandlings planlægning.

 

Sådan gør vi:

Første konsultation :  

Hovedproblemmatikken formuleres og uddybes. Væsentlige forhold og evt ledsagende gener fremlægges. Vi laver så meget diagnostik som man kan på første gang og prøver at løse problemmet. Enklere tilstande kan klares på denne måde. Måske forsvinder generne af sig selv, eller man skal se tiden an. En kæbe skal sættes på plads eller det er klogt at få undersøgt andre forhold først. Måske er det bedre med andre behandlingstiltag, eller disse skal afprøves først. Jeg prøves at forklare hvad det drejer sig om, så alle har en forståelse derfor.

 

Fuldstændig udredning :

Ved mere langvarige og komplicerede tilstande, hvor mange forhold er i spil, er det nødvendigt med flere undersøgelser / udredninger og evt supplerende information, fra f eks røntgen, scanninger, blodprøver o lign.

Jeg starter altid med en ny grundig snak om situationen. Detaljer kan være med til at give tegn på hvilke tiltag, som virker bedst eller andre forhold omkring hvordan man skal håndtere situationen.

Selve undersøgelserne varierer alt efter hvad det er man skal løse og kan strække sig over flere gange.

Herefter laver jeg så en udredning, hvor jeg overordnet ( på bidfunktionel / oralfysiologisk vis ) opstiller alle relevante behandlingsmuligheder. Dette kan ( i større tilfælde ) godt tage nogle dage. Så kontakter jeg patienten, oftest telefonisk - for at informere, så hurtigt som muligt - og for at sikre man har en god forstååelse af hvad det handler om. Langt de fleste kommer herefter så til en personlig samtale, hvor vi ansigt til ansigt finder den løsning og det kvalitetsniveau som ønskes. 



Spændingshovedpine :

Hvordan og hvor?

Hovedpine kan manifestere sig som et strammende bånd om hovedet, smerter i baghovedet, i tindingen, over panden, bag øjnene o.lign. Man kan evt. mærke muskelspændinger før eller mens hovedpinen er til stede. Spændningshovedpine kan udvikle sig til migræne (spændingsudløst migræne)

Hvornår kommer den?

I forbindelse med bidfunktionsproblemer optræder hovedpine eller muskelspændinger ofte fra om morgenen og om natten, men de kan også komme op ad dagen. Kan hos kvinder desuden være hormonrelateret og således optræde hyppigere på bestemte tidspunkter i menstruationscyclus. Fysisk og mentalt stress og  angst kan være andre medvirkende årsager til hovedpine.

En stor gruppe er patienter hvor hovedets position "ikke passer" til skulder og nakkes position. Mere specifikt kan man sige at hovedet kan f eks være "for langt" fremme, således man "hænger" i sine nakke og skulder muskler. Herved er skulder og nakke muskler på evigt arbejde og det bliver "for meget" for de involverede muskler. Smerter i disse regioner opfattes meget hyppigt som hovedpine ( refererede smerter ). Her er altså tale om spændingsudløst hovedpine, med baggrund i holdning og funktion af hoved, hals og skulderparti. Ofte er der også sideafvigelser, således den ene side belastes mere end den anden. Spændingerne "forplanter" sig ned i kroppen og f eks lænd og hofter kan involveres. Relationen til bidfunktionen kan være at biddet "tvinger" hovedet til at "fungere", dvs udføre sine f eks tygggefunktion i en fremskudt position, eller at den ene side af "tyggesystemmet" bruges mere og med større kraft end den anden side. Mennesker er forskellige og der er meget stor variation, det er dette vi udreder i undersøgelsen, bl.a.

Hvorfor kommer den?

Overdreven muskelaktivitet udløser spænding eller smerter, som mærkes lokalt i musklerne eller i områder, hvor smerter kan refereres/overføres til. Et klassisk eksempel er hyperaktivitet med kæben, som tænderskæren, neglebidning, bid i læbe, kind, tyggegummi og blyanter, hvor spænding i tyggemuskler medfører hovedpine. Når man bruger tyggemusklerne, aktiveres desuden de dybe nakke-, hals- og skuldermuskler automatisk, hvis aktivitet også kan udløse hovedpinen.

Andre årsager til overdreven muskelaktivtet kan være tunge- og tandpres, kæbebevægelser til siderne uden kontakt mellem tænderne, skæv eller uhensigtsmæssig kropsholdning.

Hvordan behandler man den?

Det afhænger af hvor medtagne musklerne er. Nye, kortvarige muskelbelastninger kan gå væk af sig selv. Man kan lave selvmasage, eller få det gjort af professionel. Man kan også undgå og evt ophøre med det der udløser spændingerne. F eks få bedre hovedholdning, tygge i begge sidero lign. Hvis man har meget spændte tyggemuskler kan man afslappe musklerne med forskellige skinner målrettet dette. Typen afhænger af hvilke muskler der er involveret og hvor medtagne de er. Hvis musklerne er spændte, hårde, stive og fyldt af myoser er det en godt hvis man kan få forbedret selve musklens vævsstatus, bedst til at være som en sund frisk muskel.

Tungen er stort set ren muskelmasse, med en masse muskler i forskellige retninger. Den er ofte involveret i mere omfattende, kroniske tilstande og kræver særlige hensyn, hvis man skal få den til at slappe af.

Muskelbehandling kan indeholde adskillige elementer: styringen af musklen f eks hvad forårsager at den bliver "overbrugt". Det kan være selve vævet er skadet ved akut indtrædende skade eller langvarigt fejlbrug. Også de signaler som musklen sender ind i hjernen er af yderste betydning:  vi har ikke succes med vores behandling hvis patienten ikke oplever en bedring af generne.

Det er vigtigt at undersøge alle disse forhold, hvis man skal have succes med sin behandling og specielt hvis man skal have langvarige, permanente forbedringer.

 

---

Spændingsudløst migræne : Hvordan og hvor?

Spændingsudløst migræne kan starte som spændingshovedpine, der forværres. Den kan være en- eller dobbeltsidig, specifik eller diffus, involvere symptomer som kvalme, svimmelhed, opkast, lyd- og lysfølsomhed, muskelspænding og -smerter, ansigtssmerter og varer 1-3 døgn.

Denne type skal ikke forveksles med f eks klassiske migræne, som ikke behandles bidfunktionelt.

Hvornår, hvorfor og behandlingsmuligheder af de spændingsudløste migræner:

Som spændingshovedpine

---

Knæk fra kæbeleddet:

Et isoleret knæk fra kæbeleddet uden andre symptomer ses hos næsten alle mennesker og fra alle led. Det er udtryk for inkongruens mellem knogleflader og meniskflader momentant. Idet knoglen glider "forkert" henover discus / menisken opstår knækket. Langt de fleste betyder ikke noget og der er ikke rigtigt effektive behandlinger heraf, da systemmet styres af mange involverede elementer : muskler, ligamenter ledkapslens beskaffenhed og udformning, samt styringen af hele dette.

Hvis der tilstøder fastlåsningsfornemmelser, kæbelåsning, smerter ved knækket samt fra området omkring kæbeleddet - og hvad heraf følger f eks nedsat gabeevne er det udtryk for at leddet ikke har kunnet holde til den fejlbelastning som det udsættes for. Disse symptomer er således udtryk for degeneration af en eller anden form hyppigst slidgigt.

---

Slidgigt (latin: osteoarthrosis) i kæbeleddet:

Symptomer : optræder i varierende grad eller slet ikke. Der ses gabebesvær, smerter ved funktion f eks tygning, mv. I starten er der knæk, evt kortvarige fastlåsningsfornemmelser, senere er der også knassen fra leddet.

Hvorfor?
Opstår antagelig som følge af fejl- og overbelastning.

Hvordan?
Leddet går i stykker og vil forsøge at hele op, i den position det nu engang er. Det vil i praksis sige, at hvis man er skæv og opspændt i ansigtet vil leddet ophele i denne stilling. Muskler og led vil fortsat fungere i spændte og måske uhensigtsmæssige stillinger. Det er derfor af stor vigtighed at sørge for optimale betingelser i ophelingsprocessen, som er helt unik for kæbeleddet.

Hyppigt ses patienter med skinner f eks der kun dækker fortænderne. Biddet vil således være primært på skinne , dvs på fortænderne + bagtil dvs svarende til kæbeledene. Her vil bidtrykket altså ligge på front, samt led, dvs som en "trebenet" stol. Det øger risikoen  samt evt sammenfald i kæbeleddene. Disse skinner skal derfor kun benyttes kortvarigt og under nøje kontrol.

Bedre er det at sørge for god stabil afstøtning af kæberne mod hinanden, lige netop hvor kæbeleddet har det bedst og også tage ind til overvejelse hvor muskler mm fungerer. Hvis f eks der er tungepres eller bevægelser af kæben uden tandkontakt bør dette også indrages i evt skinnebehandling.

---

Forskydning af discus/menisken i kæbeleddet (Latin: dislocatio disci art. temporomandibularis):  

Er når bruskskiven, der separerer de to knogledele i kæbeledet, forskydes permanent fx. fremad eller bagud. Ved forskydning fremad vil man udover ømhed og evt. smerter fra ledkapsel og muskler have åbnebesvær. Kæben vil ikke bevæge sig så meget i det pågældende led og bevægelserne indskrænkes. Ofte sker det tilsyneladende spontant om natten eller efter afbidning af hårdt fødeemne. Specielt istarten er der ændret sammenbidsfornemmelse, der bedres over tid. Hvis discus ikke sættes hurtigt på plads, vil den gå i stykker når man forsøger at gabe. Menisken kan også forskydes bagud, hvilket ikke giver samme bevægelsesindkrænkning.

---

Tænderskærren/Bruxisme:

Det er normalt at have en vis natlig aktivitet i muskler og led. Alle mennesker har dette, og det holder musklerne aktive og iorden, man skal ikke ligge på samme muskler i timevis, de skal bruges lidt. Støttende muskler for luftveje mv skal holdes iorden. Hvis man f eks genetisk er disponeret til meget kraftig aktivitet, mere end andre væv kan holde til. Kan det blive et problem. Man kan f eks overbelaste muskler, så man vågner træt i disse. Man kan påføre led skader ved store yderlige belastninger. Man kan slide sine tænder mere end hensigtsmæssigt.

Behandlingen skal selvføgelig målrettes problemmet og dets  størrelse.

---

Behandlingsmuligheder:

Helst et tværfagligt behandlingsforløb mellem bidfunktionskyndig tandlæge, fysioterapeut og læge:

Hvert menneske er unikt og har sine strategier og sine problemmer. Løsningen kræver derfor god indsigt, omhu og øvelse - målrettet den enkelte.

Ordentlig behandling kræver korrekt og ordentlig diagnostik. Dvs klarlægning af samtlige forhold af betydning for problemmet. Behandlingen bør målrettes og sættes i forhold til genernes omfang. Så forståelse for smerternes og / eller funktionsforstyrrelsernes omfang er essentiel. God kommunikation mellem behandler og patient er nødvendig, for at opnå den bedste forståelse og dermed behandling.

De faktorer der har betydning for problemmerne bør fastlægges og en strategi for at ophæve uhensigtsmæssige mønstre, er ofte en god og effektiv vej til at få en effektiv bedring.

Patient og behandler skal sammen lægge en plan for hvilken måde behandlingen skal foregå, således der opnåes det kvalitetsniveau der ønskes.

Det er - i vores optik, bedst - når man ikke alene får gjort patienten så god og symptomfri som det kan lade sig gøre. Man skal også sørge for solide holdbare langtidsresultater. Dvs stabile selvkørende løsninger, hvor funktioner mv støtter hinanden opbyggeligt.

a) Stabilisering af bidfunktion hos tandlæge, der undersøger problemets omfang og tager stillling til, om der er behov for bidskinne og i så fald en refleksfrigørende eller en styrende skinne.

Bideskinner er et hjælpemiddel, man kan kalde det en krykke til tænderne. Dens form har betydning for hvordan tænderne mødes og med hvilken muskelkraft. Herved kan man påvirke  hovedholdningen og tungepositionen, derfor er det væsentligt at der er tænkt over disse ting, og at de forhold der er kommet frem ved udredningen inkorporeres i skinne-designet. Ofte ændres der på skinnedesignet adskillige gange iløbet af et behandlingsforløb - i takt med at man opnår resultater. At tro blot man kommer et stykke plastik i munden af en givet form er ikke biologisk indsigt. Skinnen er midlet til at opnå forbedringer af muskelfunktion og aflastning af led, samt for at sikre bedst mulige opheling ved degenerationer. Den er en del af den proces der ofte er, ved de mere komplekse forhold der er bag kroniske gener i ansigtsregionen .

b) Fysiurgisk behandling: Bevidstgørelse af hyperaktivitet, kropsholdning og spændingsmønster, holdningstræning, manuel behandling og selvtræning.

c) Medicinsk behandling: smertestillende og muskleafslappende behandling vil altid være i samråd med egen læge.

d) Andre tiltag, kunne være ambulante muskelkortlægninger og en mere direkte tilgang til disse. Bandagistiske korrektioner er en anden mulighed, hvis opretning ad den vej kan bedre overordnede funktioner og holdning.  

Andre symptomer i forbindelse med bidfunktionsproblemer:

  • nakkespændinger
  • tinnitus
  • øresmerter
  • ansigtssmerter
  • klikken for ørerne, prop i øret , lukket fornemmelse i øret
  • "klump" i halsen, synkebesvær, rømmen fornemmelse
  • spændinger og smerter i skuldrene
  • smerter eller andre symptomer i arme, incl hænder f eks finger prikken
  • svimmelhed
  • mundtørhed
  • ændrede fornemmelser i ansigtet: f x hævet fornemmelse, varme, prikken o lign

---

Bidfunktionen

eller tændernes indbyres funktion er ofte af betydning. Tænderne er det redskab, som bestemmer hvorledes arbejdsbetingelserne er for ansigtets og halsens muskler. Det er halsens muskler der bevæger kæben. Disse muskler fastholdes af skuldermuskler mv. Tænderne har således betydning for hvordan det fungerer for musklerne. Hvis man kun tygger i den ene side, man kan sammenligne det med hvis man kun gik på det ene ben, så vil man muligvis overbelaste visse muskler. Hvis man så får belastningerne ligeligt fordelt er der mulighed for bedre belastning. Det er derfor af en vis betydning hvor, hvordan og hvorledes tænderne fungerer, som biomekanik.

Samtidigt er det et vældig følsomt system, man mærker selv meget små forskelle i højde,  selv under funktion hvor man knuser mad er systemmet ret følsomt, f eks mærker man forholdsvis let hårde fødeemner, som f eks hårde kerner og sten i maden under tygning.

Tændernes stilling har også betydning for tungens position og dermed hvordan denne fungerer. Er der plads nok, eller kompenserer man ved at presse den mod tænder eller gane.  Selve hovedholdningen er ligeledes afhængig bla af tændernes position og deres funktion. Hvis man ofte er nødt til at trække kæben frem eller tillbage vil dette naturligvis påvirke hovedholdningen og dermed hvordan muskler og led arbejder.

---

Ansigtssmerter:

Ansigtet, indeholder mange af de vigtigste "elementer" for mennesket. Hjernen, synet via øjnene, hørelsen, lugtesansen, smagssansen, tyggeapparattet, som sikrer energiindtagelsen og dermed menneskets funktion. Derfor er der rigtigt mange nerver til at kontrolere at alt fungerer rigtigt og der ikke sker skader på de livsvigtige organer.

En nerve, kan sammenlignes med en ledning. I den ene ende, f eks i ansigtet, er et følelegeme der f eks registrer om der sker noget usædvanligt, uhensigtsmæssigt der kan skade vævet og dermed påvirke funktionen. En skade i den ene ende, f eks at man brænder sig udløser så en reaktion, der transmitteres via selve ledningen / nerven ind til hjernen. Der er ikke tale om kun en ledning / nerve. Den ene sender signalet videre til den næste, der kan således være tale om adskillige fra starten ude ved f eks en muskel og ind til hjernen. Den første leverer signalet videre til nummer to, der sender videre til nummer tre. Nogen gange er der - ligesom på en fordelerleding - signaler der går videre fra en til to. Det kan være praktisk, idet den ene kan f eks aktivere at man trækker hånden væk fra det der brænder ens finger, og den anden ledning aktiver at man puster på den bagefter. Omvendt, har systemmet også en forenkling, således at flere ledninger, fra et område "samles" for så at blive ledt ind i hjernen, som et samlet hele. Det forenkler signalerne, men kan gøre det svært at skelne, hvor der sker en aktuel skade. Det ser man jævnligt, hvor en destruktion i kæbeledet føles som ørepine. Der kan også være finurlige omkoblinger inde i hjernen, som gør at man føler smerten som stammende fra et sted, mens den i virkeligheden kommer fra et andet. F eks kan smerter stammende fra halsen, føles som pandesmerter, eller smerter fra nakken: der sidder bag øjnene, ved næseryggen eller pande og tindinger - disse stammer fra nakken. Tandsmerter, der stammer fra sener og ligamenter.  Dette kaldes referede smerter.

Når alt fungerer uproblematisk, er det fint. Hvis der så sker en skade og man reagerer herpå og får begrænset eller afværget skaden, så fungerer systemmet optimalt.

Hvis der sker skader på selve systemmet, kan det give anledning til problemmer. Bliver nerven skåret over kan den ikke længere sende signaler, og virker ikke. Man kan således risikere at brænde, skærre sig osv. Det kan også være at der sker en uhensigtsmæssig heling af selve nerven, så den sender signaler ind i hjernen, der så opfattes som smerter. Der er dem der kan mærke smerter fra f eks en finger, eller en tand - selvom den er trukket ud. Dette kaldes fantomsmerter.

Hvis man har smerter ud over den tid, som ophelingen af vævet tager, efter den smertegivende skade, kaldes de traditionelt kroniske, eller mere dækkende vedvarende. Nu er skaden egentlig væk, den er helet; men man mærker stadig smerten. Over tid udvikler man sit smerteregistrende nervesystem, man bliver vant til smerten, det er "normalt".  Hvis smerten påvirker ens funktions evne, kan dette være uhensigtsmæssigt. Man kan måske ikke tygge i den ene side eller man har ondt i den ene kind, og spænder derfor op den side af ansigtet. Man bliver "optrænet " i at have ondt og man bliver spændt i sine muskler. Smerten er ikke længere hensigtsmæssig. Det kunne også være at man hyppigt overbelastede sine sener, led eller muskler og derved jævnligt fik signaler om at passe på. Man bliver derved "dygtig" til smerten, man spænder op af det i sig selv - man er inde i en ond cirkel, hvor det ene fører til det næste.

Udviklingen af kroniske smerter, sker ofte over længere tid. En skade et sted påvirker et andet område f eks skåner man sin nakke og skulder fordi man har ondt i den. herved overbelastes andre muskler, der må arbejde mere og disse begynder så at "brokke" sig. Man ændrer holdning, for det gør ondt når man foretager visse bevægelser, eller sidder på bestemte måder. Dette igen svækker visse muskelgrupper, som så bliver svage og man falder mere sammen osv - den onde cirkel er i gang. Her er det ikke altid bare at begynde at træne, idet man så ville træne med dårlige arbejdsstillinger og derved provokere smerten.

Behandlingsmæssigt, er det rigtig vigtigt med korrekt diagnostik, samt overblik. Der er ofte tale om flere tilstande samtidigt, og de skal behandles korrekt og i den rigtige rækkefølge, hvis man skal have bedst mulige resultater. Der er således ofte tale om at sikre at der ikke er skader i tandsystemmet, at musklerne har gode arbejdsbetingelser, at ledene er iorden osv. Alt er afhængigt af hinanden, tændernes måde at bide sammen på i forhold til kæbeledet og disse ting igen til nakkehvirvlerne, som er en del af ryggraden.

---

Spændinger i hals, nakke og skuldre:

Underkæben bevæges i vid udstrækning ved aktivering af muskler i / på halsen, hvis man "overbruger" disse muskler, f eks ved ensidig tygning, eller ved at man har meget stor kraft i den ene side eller ved bestemte bevægelser - så kan muskler overbelastes og derved blive smertegivende. Tænderne er selvgivet af stor vigtighed i den forbindelse - hvor mange tænder er i funktion og med hvilken muskelfunktion / kraft til følge. Det kan også være bevægelser uden tandkontakt udløst efter f eks smerte fra tandsystemmet, som man har lært at undgå ved at bevæge kæben - på samme måde. Halsens muskler stabiliseres igen af bla skuldrene, herved kan disse påvirkes.

Hvis man for at få fast sammenbid på samtlige tænder er nødt til at holde hovedet i en uheldig fastlåst position, der ikke passer musklernes arbejdsbetingelser - kan der opstå fejlbelastning.

Alle disse forhold og mange flere vurderes ved udredningen.

--- 

Søvn:

 

Forudsætningen for gode dage er gode nætter, dvs god søvn kvalitet. Forudsætningen for gode nætter, er gode dage, der er en sikker sammenhæng mellem søvnkvalitet og dagens aktiviteter. En dag præget af hæmmede livsaktiviteter, giver forringet søvnkvalitet. Mange faktorer er i spil. Længden og at man får det ud af sin søvn, som skal til. Sovestillingen er af betydning og i hvilke søvnfaser. Sovestillingen varierer, men følger ofte visse rytmer, her har hele kroppens position betydning, ligesom hoved, hals og kæbens position bestemmer hvilke muskler og led der påvirkes. Hvor stor muskelkraft og i hvilke stillinger, det kan f eks være tænderskæren eller føren underkæben ud i uhensigtsmæssige stillinger ( evt uden tandkontak ), der belaster muskler, ligamenter og led. Er det statiske stillinger eller bevægelser ? Det kan nogen gange være indiceret at foretage målinger af søvnaktivitetten og evt omlægge forhold vedrørende søvnen. 

 

Specielle smertetilstande :

F eks:

  • Trigeminus neuralgi
  • Hortons hovedpine

--- 

Specielle neurologiske tilstande :

F eks

  • Sygdomme i selve nervesystemmet
  • Facialis pareser
  • Ved tumorer, efter strålebehandling o lign

Her er korrekt udredning, diagnostik og god, omsorgsfuld behandling er essentiel.  Spektret går fra mindre ting, der normaliserer den involverede person til at afhjælpe betydelige gener eller mildne generne derfra. Ofte er vi i et team, der giver personen den mulige løsning og så fungerer det af sig selv.

 

Parodontologi. 

Tændernes støtte aparat, dvs den måde tænderne sidder fast til kæben er tæt relateret til biddet. Dels bestemmes en tands placering i tandbuen ikke kun af kæbens form og vækst, men også af de belastninger tanden udsættes for. Dvs hvis biddet ændrer sig, så kan tænderne også reagere ved at flytte sig, eller hvis de belastes mere end de kan "holde til " så løsnes de nogen gange blot ved øget bevægelighed, andre gange ved at knoglen omkring tanden forsvinder via en hurtigt forløbende parodontose. Parodontologi handler rigtig meget om genetik, mikrobiologi, egenindsats i form af hygiejne, men også om tænderne er hensigtsmæssigt belastet på den rigtige måde.

 

Følsomme tænder.

Ud over at tændernes støtteophængning kan blive ømt hvis tanden overbelastes, kan nerven også "irriteres", og derved blive øget følsom. Disse tænder bliver ofte følsomme for ydre påvirkninger, såsom koldt, sødt, surt eller luft udtørring. Ofte ret intensivt, men kortvarigt. Er det støtte apparatet der er overbelastet er der oftest tale om en dulm ømhed ved belastning fx tygning. Der kan også være andre og ikke bidmæssige forhold involveret.


Implantater.

Er ofte en god løsning til erstatning af manglende tænder, men kan også volde problemmer. Dels får man ofte fjernet tænder fordi der er problemmer med dem, dels kan indgrebet i forbindelse med indsættelsen skabe nerveskader. Selve implantatet er en stiv konstruktion, i modsætning til tænder, der fjedrer, lidt. Dels har man ofte omlagt tyggemønstre osv

Powered by CMSimple| Template: ge-webdesign.de| Login